<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r man gerne vil g\u00e5 sit verdensbillede efter i s\u00f8mmene, og undervejs opgradere og udfylde de st\u00f8rste huller (om det er nok s\u00e5 n\u00f8dt\u00f8rftigt) f\u00e5r man brug for en form for oversigt over hvad der i hvert fald skal med. Man kan, s\u00e5dan som vi har struktureret viden i de to store kulturer som C.P. Snow sagde det, t\u00e6nke i humaniora og naturvidenskab, og s\u00e5 derfra sp\u00f8rge til hvilke fakulteter de rummer. Problemet er selvf\u00f8lgelig at ens verdensbillede i den forstand jeg skriver om det, ikke n\u00f8dvendigvis accepterer de samme kategoriseringer og prioriteringer som de akademiske institutioner de facto repr\u00e6senterer. De er jo et resultat af en historisk proces der er drevet af alle mulige irrelevante kr\u00e6fter. Et andet bud er at g\u00e5 til biblioteket, eller i hvert fald id\u00e9en om det. Et bibliotek er n\u00f8dsaget til at have en form for systematik. Alle b\u00f8ger som udgives b\u00f8r principielt have et sted at st\u00e5, s\u00e5 de kan komme p\u00e5 rette hylde. Deweys decimalklassesystem er det oprindelige grundlag for den ordning der bruges op danske biblioteker, DK5. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvordan man konstruerer s\u00e5dan et system er interessant. Som udgangspunkt har man det problem i et fysisk bibliotek at en given bog kun kan placeres \u00e9t sted, og derfor overordnet set kun kan sorteres i \u00e9n dimension. Indenfor underkategorierne kan man s\u00e5 sortere dem igen efter andre kriterier, typisk alfabetisk, men ligemeget hvad man g\u00f8r, kan man kun konstruere et hierarkisk system hvor der indenfor hver \u201cdybeste\u201d underkategori kun er \u00e9n sorteringsdimension. Nu er der ingen grund til at antage at verden som s\u00e5dan er p\u00e6nt hierarkisk formet, og man vil hele tiden have det problem at en given bog i virkeligheden burde st\u00e5 mange forskellige steder. Sorterer man i fakta og fiktions-litteratur, og fakta i forskellige faglige traditioner, som man typisk g\u00f8r, kommer filosofiske afhandlinger om hvad tid er, til at st\u00e5 et andet sted end naturvidenskabelige hypoteser om tid, og alle de romaner og digtsamlinger som ogs\u00e5 besk\u00e6ftiger sig med tid som et hovedtema, st\u00e5r endnu l\u00e6ngere v\u00e6k og spredt. Og s\u00e5dan kan man blive ved. <\/p>\n\n\n\n
Databaser sl\u00e5r mig som interessante af den abstrakte \u00e5rsag at de muligg\u00f8r sorteringer i et arbitr\u00e6rt stor antal dimensioner; der er simpelthen plads i det abstrakte bibliotek til at stille samme bog mange forskellige steder, og hvor n\u00e6rhed i det fysiske rum kun har tre dimensioner, er n\u00e6rhed i det abstrakte rum muligt i et principielt endel\u00f8st antal retninger.<\/p>\n\n\n\n
Det er klart at mine associationer her g\u00e5r i retning af vores egne indre biblioteker, jeg mener al det indhold af enhver slags som er i os og kan kaldes frem i. Minder, fornemmelser, begreber, argumenter og pointer, viden – hvad som helst vi er i stand til, frivilligt eller ufrivilligt, med eller uden p\u00e5kr\u00e6vet arbejde – at repr\u00e6sentere og kommunikere. Hvem ved hvordan det er ordnet? Ganske sikkert ikke alfabetisk, og heller ikke efter et hierarki af emner der minder om bibliotekets reolsystemer. Jeg h\u00f8rte en Brinkmans briks-podcast med erindringsforsker Dorthe Berntsen som g\u00e6st, og samtalen om spontane minder satte gang i f\u00f8lgende eksperiment som jeg vil foresl\u00e5 at pr\u00f8ve:<\/p>\n\n\n\n
S\u00f8rg f\u00f8rst for at v\u00e6re lidt afslappet og veltilpas. Fokus\u00e9r s\u00e5 p\u00e5 noget tilf\u00e6ldigt i dit synsfelt, det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en lyd eller en taktil sansning. Sp\u00f8rg nu dig selv p\u00e5 en afslappet m\u00e5de, hvilket minde der kommer frem. Det er vigtigt ikke at stille krav om at det skal v\u00e6re det rigtige minde (som om der var forkerte eller rigtige \u201csvar\u201d) eller at det der kommer frem n\u00f8dvendigvis skal tids- eller stedsf\u00e6stes. Det fascinerende, for mig i det mindste, men ogs\u00e5 for dem jeg har talt med om det, er at noget simpelthen dukker op. Min hukommelse forekommer mig ofte at v\u00e6re elendig, og is\u00e6r kronologiske oplysninger hj\u00e6lper mig slet ikke til at finde minder frem – s\u00e5dan er mit indre bibliotek ikke ordnet. Men den helt \u00e5bne analogiske association, hvor mindet kommer frem via en lighed i bred forstand, med den trigger man nu fokuserer p\u00e5, virker for mig hver gang. Det kan godt v\u00e6re det ikke er meget der dukker op, men der er altid noget.<\/p>\n\n\n\n
En anden association er til Internettet og det \u00e6rv\u00e6rdige begreb hypertekst. N\u00e5r vi oplever hvad som helst der er meningsgivende (l\u00e6ser en tekst, skriver en tekst, samtaler, t\u00e6nker, perciperer bevidst, etc.) er hvert element et klikbart link, ja endda en hel sv\u00e6rm af links. Der er s\u00e5 utrolig mange m\u00e5der at komme fra hvad som helst til hvilket som helst p\u00e5. De fleste af disse links er undertrykte af situationen, dvs. der er en kontekst som fremh\u00e6ver bestemte links som de relevante og frasorterer andre, men i realiteten forestiller jeg mig at hvert enkelt betydningselement i en vis forstand (min fx) holdes p\u00e5 plads af samtlige forbindelser, af alle vejene ud fra det betydningsknudepunkt man nu opholder sig ved.<\/p>\n\n\n\n
I det lys er almindelige tekster b\u00e5de problematiske og n\u00f8dvendige. Problematiske fordi de i deres simple linearitet frasorterer n\u00e6sten alle potentielle forbindelser. N\u00f8dvendige fordi den simple og endimensionelle linearitet tegner en vej, tr\u00e6der en sti, finder en rute igennem det vilde netv\u00e6rk som er vores liv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
N\u00e5r man gerne vil g\u00e5 sit verdensbillede efter i s\u00f8mmene, og undervejs opgradere og udfylde de st\u00f8rste huller (om det er nok s\u00e5 n\u00f8dt\u00f8rftigt) f\u00e5r man brug for en form for oversigt over hvad der i hvert fald skal med. Man kan, s\u00e5dan som vi har struktureret viden i de to store kulturer som C.P. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":513,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"cybocfi_hide_featured_image":"","footnotes":""},"categories":[23],"tags":[25,26,27],"class_list":["post-512","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-verdensskitse","tag-bibliotek","tag-erindring","tag-hukommelse"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/512","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=512"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/512\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":514,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/512\/revisions\/514"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/513"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=512"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=512"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=512"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}