(Fra \u00d8velsens \u00e6stetik)<\/p>\n\n\n\n
Som barn havde jeg en oplevelse af hvordan \u00f8velse kan \u00e5bne nye verdner for \u00e9n. Jeg gik p\u00e5 Skt. Ann\u00e6 skole hvor man som dreng synger i K\u00f8benhavns drengekor. Alle havde vist en vis form for musikalitet ved en optagelsespr\u00f8ve, men mere ualmindelige var vores foruds\u00e6tninger heller ikke. Vi var en almindelig flok drenge som kunne synge lidt og godt kunne lide musik. En dag blev vi udsat for et korv\u00e6rk af Per N\u00f8rgaard. Indtil da havde vi sunget harmoniske og melodiske v\u00e6rker. Jeg sang typisk anden-alt, og de forl\u00f8b af toner min gruppe i koret skulle l\u00e6re, tog l\u00e6ngere tid at l\u00e6re, fordi de ikke gav s\u00e5 meget mening i sig selv som sopranernes melodi. Mange af v\u00e6rkerne havde altstemmer som var kedelige og fragmentariske i sammenligning med melodistemmen. Til geng\u00e6ld var det en oplevelse n\u00e5r hele blev sat sammen og det gik op, og det gik op i rene harmonier som var til at forst\u00e5. Kun sj\u00e6ldent skar klangene i \u00f8rene, og n\u00e5r de gjorde, var det altid det sidste korte trin trin f\u00f8r harmonien blev genoprettet, fra ledetone til grundtone.<\/p>\n\n\n\n
Per N\u00f8rgaard-stykket var anderledes. Som et moderne stykke kompositionsmusik for kor, var dets virkemidler anderledes, hele perspektivet var forrykket i sammenligning med de klassiske korstykker vi kendte. Den umiddelbare genkendelighed var forsvundet. Dengang havde jeg ikke mange begreber at bruge om det, men m\u00e5ske s\u00e5 meget desto mere m\u00e6rkede jeg forskellen i hele kroppen som en frustration. Vi fik spillet de enkelte stemmer for os, og de l\u00f8d m\u00e6rkelige hver is\u00e6r. Underlige abrupte spring, og ikke en tydelig sp\u00f8rgsm\u00e5l- svar-struktur i melodien, ja ingen af stemmerne l\u00f8d som en melodistemme, men som understemmer der var sv\u00e6rere at afkode end vi hidtil havde oplevet. Det var fremmedartet nok, men det m\u00e6rkeligste var da stemmerne blev sat sammen, og vi intuitivt forventede at meningen nu ville indtr\u00e6ffe. Denne gang skete det modsatte. Det l\u00f8d forkert, synes vi. S\u00e5 forkert, s\u00e5 sk\u00e6rende umuligt at vi ikke kunne holde vores stemmer. Det noderne forlangte at vi gjorde, var at blive p\u00e5 lange toner der gned sig alt for t\u00e6r op ad andre lange toner. Lange sk\u00e6rende dissonanser med halvtoner imellem, dj\u00e6velens treklang, to sm\u00e5 tertser ovenp\u00e5 hinanden, og andre variationer af disharmonier. Det s\u00e6rlige ved disharmonier, i hvert fald n\u00e5r man er vokset op med det vestlige tonale system, er at de skriger p\u00e5 at blive opl\u00f8st, og lede videre over i en harmonisk l\u00f8sning af den generende sp\u00e6nding. Der optr\u00e5dte s\u00e5danne opl\u00f8sninger, hvor vi sang toner vi gerne ville synge, men det var forbig\u00e5ende, og gav ikke hvile. Det meste af stykket, som jeg husker det, bestod af de sp\u00e6ndinger som var s\u00e5 vanskelige at fastholde. P\u00e5 den m\u00e5de var det typiske forhold mellem sp\u00e6nding og harmoni pr\u00e6cist vendt om.<\/p>\n\n\n\n
Os drenge tog afstand fra det. Vi grinede, hvad vi ellers sj\u00e6ldent gjorde under kor\u00f8velse, og syntes det l\u00f8d ad helvede til. Men selvf\u00f8lgelig skulle der \u00f8ves. Vi brugte v\u00e6sentlig l\u00e6ngere tid end vi plejede p\u00e5 et stykke, og \u00f8vede stemmerne hver for sig i l\u00e6ngere tid. Den f\u00f8rste oplevelse var at det var trods alt var muligt, fx for os alter, at l\u00e6re vores stemme. De m\u00e6rkelige spring, og de abrupte skift mellem sm\u00e5 og store intervaller som endda ofte var sk\u00e6ve, gjorde det n\u00f8dvendigt at \u00f8ve ganske sm\u00e5 dele ad gangen. Vi sang lavt og tvivlende n\u00e5r vi m\u00e6rkede at vi var usikre p\u00e5 n\u00f8jagtig hvor en tone l\u00e5. Det kr\u00e6vede mange gentagelser, men det blev bedre efterh\u00e5nden, og der kom et tidspunkt hvor ogs\u00e5 de sk\u00e6ve spring sad hvor de skulle, og vi med klar og overbevist r\u00f8st kunne ramme dem. Intonere pr\u00e6cist, som man siger. Jeg kan ikke huske processen i detaljer, men jeg kan huske fornemmelsen af at begynde at holde af vores stemme. Gav den mere mening nu, bare fordi vi kunne den? Forstod vi den bedre? Hvordan man end bedst udtrykker det, var vi holdt op med at grine og m\u00e6rkede ikke l\u00e6ngere et behov for at tage afstand fra det m\u00e6rkelige og fremmedartede. N\u00e6ste trin var naturligvis at s\u00e6tte stemmerne sammen. De f\u00f8rste mange gange gled den ene eller den anden stemme det lille fristende stykke over til en af nabostemmerne. Det var stadig hamrende sv\u00e6rt. Vi vidste at vi kunne finde og holde fast i vores toner, men at det kr\u00e6vede at vi forstod det samlede billede og vores plads i det bedre. Det skete efterh\u00e5nden. Vi kunne holde de sk\u00e6rende dissonanser, og fastholde dem pr\u00e6cist, da vi havde forst\u00e5et hvad de var og hvordan de l\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan ikke tale for de andre drenge, men for mig er oplevelsen blevet i mig som en n\u00f8gleerfaring jeg er vendt tilbage til mange gange siden. Det var vildt at g\u00e5 fra ikke at kunne til at kunne synge stykket, men det vildeste var at komme til at elske det stykke musik. Det stykke jeg en h\u00e5ndfuld uger tidligere havde h\u00f8rt som frast\u00f8dende og meningsl\u00f8st havde forvandlet sig. Det var blevet smukt, og m\u00e5den det var blevet smukt p\u00e5, var n\u00e6sten uforst\u00e5elig i sin enkelhed: vi havde \u00f8vet os p\u00e5 det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
(Fra \u00d8velsens \u00e6stetik) Som barn havde jeg en oplevelse af hvordan \u00f8velse kan \u00e5bne nye verdner for \u00e9n. Jeg gik p\u00e5 Skt. Ann\u00e6 skole hvor man som dreng synger i K\u00f8benhavns drengekor. Alle havde vist en vis form for musikalitet ved en optagelsespr\u00f8ve, men mere ualmindelige var vores foruds\u00e6tninger heller ikke. Vi var en almindelig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":507,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"cybocfi_hide_featured_image":"","footnotes":""},"categories":[23],"tags":[21],"class_list":["post-506","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-verdensskitse","tag-verdensskitse"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/506","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=506"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/506\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":508,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/506\/revisions\/508"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/507"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=506"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=506"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=506"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}