{"id":496,"date":"2024-02-06T18:39:12","date_gmt":"2024-02-06T17:39:12","guid":{"rendered":"http:\/\/verdensskitse.dk\/?p=496"},"modified":"2024-02-14T23:13:52","modified_gmt":"2024-02-14T22:13:52","slug":"hunden-himlen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/verdensskitse.dk\/?p=496","title":{"rendered":"Hunden, himlen"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">(Fra Lige dele hund og engel)<br>M\u00e5 man tage hunden med sig ind i himlen, kan man synge og sp\u00f8rge. Man sp\u00f8rger fordi man ved at det er tvivlsomt om man &#8220;m\u00e5&#8221;. Udover de mange lavpraktiske forhold (Er der hundeposer i himlen?), er der mange, lad os kalde dem h\u00f8jpraktiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, at interessere sig for. Hvorfor er det man gerne vil have hunden med? Formentlig fordi man holder af den, og ville savne den hvis den ikke kom med. Men det giver anledning til et markant sammenst\u00f8d mellem forskellige forestillinger. K\u00e6rligheden til hunde (og mellem hund og menneske), kan vanskelig kaldes intellektuel eller platonisk. Tv\u00e6rtimod er noget af det fine ved hunde at de er meget konkrete i deres m\u00e5de at v\u00e6re hunde p\u00e5. En hund holder man af p\u00e5 en meget kropslig m\u00e5de. Det handler om den m\u00e5de den hopper op og ned ad en p\u00e5 n\u00e5r man endelig kommer, den m\u00e5de den ligger sig ind til en p\u00e5, dens varme krop, dens vejrtr\u00e6kning, den m\u00e5de den kan st\u00e5 afventende og kigge p\u00e5 en. F\u00e6lles for alle disse forhold er at de er meget lidt abstrakte, platoniske eller \u00e5ndelige.<br>For at sige det med en tegneserieagtig, men ikke forkert formel, s\u00e5 er et k\u00e6rlighedsforhold mellem mennesker lig med det hundem\u00e6ssige plus andet og mere. Den del af det menneskelige jeg kalder hundem\u00e6ssig, er nok i sig selv rigere end den er hos hunde, men stadigv\u00e6k; hunden er en god repr\u00e6sentation af det kropslige og konkrete.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Man kan operere med mange forskellige mentale modeller af hvad en himmel skulle v\u00e6re, men de mest udbredte forestillinger kan man beskrive som en form for sf\u00e6re hvor det kropslige ikke har adgang, men hvor der er frit lejde for immaterielle eksistensformer. Sidstn\u00e6vnte er sj\u00e6le og den slags. N\u00e5r man fors\u00f8ger at forestille sig en sj\u00e6l, og fx afbilder den, f\u00e5r man variationer over noget luftigt og rent lysende. Man danner en kontur af et menneske, samtidig med at man fors\u00f8ger at fjerne menneskets stoflighed. Det er vanskeligt i sig selv, fordi det er en selvmodsigende opgave, men problemet bliver sat endnu mere p\u00e5 spidsen n\u00e5r man fors\u00f8ger at g\u00f8re det med en hund. T\u00e6nk p\u00e5 en gravhund fx, eller en puddel, og dens lysende eksistens som ren form. T\u00e6nk p\u00e5 dens kontur som et sj\u00e6leligt omrids. Det g\u00e5r ikke rigtig. Hvad ang\u00e5r mennesket er det sv\u00e6rt nok at abstrahere fra alle de dele af vores menneskelighed som er rigeligt konkret; vi g\u00e5r fx p\u00e5 toilettet j\u00e6vnligt. Vi er vant til at abstrahere det v\u00e6k, ogs\u00e5 i vores dagligdag og i fort\u00e6llingerne om den. Vi mennesker har mange lag, og vi er vant til at se bort fra nogle af dem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r det ang\u00e5r hunde, er det vanskeligere. Hunde har ikke s\u00e5 mange lag i deres eksistens. Deres realitet er ikke inddelt i repr\u00e6sentationer og repr\u00e6sentationer af repr\u00e6sentationer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 n\u00e5r vi sp\u00f8rger om hunden m\u00e5 komme med i himlen, bliver det ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om man kan forestille sig hvad det er man sp\u00f8rger om, og overhovedet give noget indhold til id\u00e9en om at mennesker kunne eksistere immaterielt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Br\u00f8ndums Encyklop\u00e6di (1994), som var en poetisk leg med encyklop\u00e6digenren (i anledning af Den Store Danske encyklop\u00e6dis aktualitet) havde jeg to opslag, nemlig &#8220;engel&#8221; og &#8220;hund&#8221;, som henviste til hinanden. Uanset hvad opfattelsen af engle er historisk i forskellige teologiske traditioner, forekommer det mig at sammenstillingen af de to begreber kan noget. S\u00e5 snart man s\u00e6tter de to figurer sammen, sl\u00e5r det metaforiske gnister. De kan ligesom ikke v\u00e6re i samme rum.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I den kategorisering af krop og bevidsthed som vi er vant til, og som har mange \u00e5r p\u00e5 bagen, er der ingen tvivl om hvor &#8220;hund&#8221; og &#8220;engel&#8221; h\u00f8rer til. Hunden er uomtvisteligt kroppen, og englen lige s\u00e5 ubetvivleligt bevidstheden. Det er dermed en overs\u00e6ttelse af hvad et menneske er; lige dele hund og engel. Det giver anledning til endnu en formulering af det psykofysiske problem. Hvordan er det lige man forestiller sig et v\u00e6sen der b\u00e5de er hund og engel? Hvordan sidder s\u00e5dan en kim\u00e6re sammen?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis vi sp\u00f8rger, hvad er bevidsthed &#8211; hund eller engel? Vil man sige &#8220;engel&#8221;, m\u00e5ske endda uden at t\u00f8ve. Der er imidlertid meget der tyder p\u00e5 at det er det forkerte svar.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lad os pr\u00f8ve med endnu et velkendt begrebspar; tanke og f\u00f8lelse. Hvad er hund og hvad er engel? Igen er det ikke sv\u00e6rt at se hvad der er det &#8220;kulturelt korrekte&#8221; svar. Hunde f\u00f8ler, engle t\u00e6nker. Men afh\u00e6ngigt af temperament kan man begynde at f\u00f8le sig lidt utilpas ved den kategorisering (hvis man ikke allerede var det det).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>(Fra Lige dele hund og engel)M\u00e5 man tage hunden med sig ind i himlen, kan man synge og sp\u00f8rge. Man sp\u00f8rger fordi man ved at det er tvivlsomt om man &#8220;m\u00e5&#8221;. Udover de mange lavpraktiske forhold (Er der hundeposer i himlen?), er der mange, lad os kalde dem h\u00f8jpraktiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, at interessere sig for. Hvorfor [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":497,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"cybocfi_hide_featured_image":"","footnotes":""},"categories":[23],"tags":[21],"class_list":["post-496","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-verdensskitse","tag-verdensskitse"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/496","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=496"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/496\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":498,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/496\/revisions\/498"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/497"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=496"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=496"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/verdensskitse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=496"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}